top of page
Michael Bech.jpg

Det var aldrig gået, hvis ikke jeg havde Lone.

Michael Bech, prostatakræft som 55-årig

Det er vildt at tænke på, at det skulle blive så omfattende at gå til læge. Det eneste, der var mærkbart, var jo, at jeg var begyndt at skulle tisse mere akut. Nu går jeg til kontrol hver tredje måned, hvilket betyder, at jeg nu lever mit liv i kvartaler. Det havde jeg aldrig forestillet mig.


Da lægen målte mit PSA-tal i juni måned 2022 var det på 20. Det kom fuldstændig ud af det blå. Jeg blev sendt videre til andre undersøgelser, hvor det viste sig, at kræften allerede havde spredt sig til lymfeknuderne og knoglerne. Det betød også, at de ikke kunne operere mig. Jeg kom simpelthen for sent til læge, men jeg vidste jo ikke, at der var noget galt.


Da lægerne fortalte mig, hvad behandlingsmulighederne var, brød jeg fuldstændig sammen. De ville tilbyde mig kastrationsbehandling - og jeg ved godt, hvad det gør ved en mand. På det tidspunkt ville jeg ikke sætte min mandighed over styr. Hellere leve stærkt og dø ung. Jeg skulle ikke miste min potens, det var meget vigtigt for mig. Kastrationsbehandling må være enhver mands værste mareridt. For mig blev det bare virkelighed.


Der gik dog ikke længe, før jeg indså, at jeg ville være der for ungerne og ikke mindst Lone.

Alt var jo ikke slut, men jeg var nødt til at tage det i egen hånd, eller rettere tog vi det i vores hænder. Det har været en fælles kamp fra starten, og det er fantastisk at stå sammen mod noget så indgribene som dette.


Jeg ville aldrig have klaret mig igennem uden Lone. Sex har altid fyldt meget for mig, derfor var det også et kæmpe nederlag, at jeg blev ramt så hårdt på min potens. De frække tanker og det spontane i vores sexliv er væk, og det savner jeg ufatteligt meget.


Vi har fundet vores vej i det, men det er i en lidt amputeret udgave. Modsat har vi fundet nye måder at være intime på. Vi har været i pornobutikker, hvilket vi aldrig havde prøvet før, vi har grædt, som vi aldrig har grædt før, grint som vi aldrig har grint før og er begyndt at nyde livet og hinanden ekstra meget. Vores liv har altid været sex, drinks and rock n’ roll. Nu er der bare mindre sex, færre drinks, men en masse rock n’ roll.


Jeg har det godt i dag, og mit PSA-tal er på 0,2, hvilket er rigtig godt. Jeg har det hængende over hovedet, at der nok kommer et tilbagefald på et tidspunkt, men rent statistisk er der mange år endnu. Kræftbehandlingen har måske taget min potens, men det kræver fandme sin mand at gå igennem det her.

bottom of page