
Jeg kan spille lommebilliard uden det sviner.
Henrik Dahl, prostatakræft som 58-årig
Jeg havde ondt i ryggen og gik til læge. Jeg ved ikke helt præcist hvorfor, men de tog en blodprøve, og hel- digvis for det. Da jeg fik svar på prøven, sagde de, at mit PSA-tal var på 4,9. Herefter sendte dig mig direkte i en kræftpakke. Det kom virkelig bag mig. Jeg følte mig overhovedet ikke syg eller skidt tilpas på noget tids-punkt.
Vi er en vennegruppe på seks drenge, som spiller kort sammen, her er jeg den ‘første’ med prostatakræft. Jeg har sagt til dem over 50, at de burde overveje at blive tjekket, men jeg ved faktisk ikke, om de er blevet det. Jeg valgte at blive opereret, så jeg kunne være sikker på, at de fik det hele væk. Den beslutning tog jeg ret hurtigt, og var meget sikker omkring den. Men da jeg lå i sengen, og de skulle til at køre mig ind på operationsstuen, tænkte jeg: hvad vågner jeg mon op til.
Efter operationen fik jeg besked på, at jeg nok skulle gå med ble i seks måneder. Jeg gik med kateter en uge efter operationen, og det var virkelig smertefuldt. Da de fjernede kateteret, kunne jeg holde på vandet med det samme. Jeg ved ikke, om det var lægerne eller mig, der var mest overrasket, men de mente ikke at have oplevet det før.
Grunden til at jeg kunne holde på vandet allerede en uge efter, skyldes, at jeg redet på heste, siden jeg var syv år gammel. I dag laver jeg stadig vikingeshows på heste, hvilket har gjort, at jeg har en bækkenbund, der siger spar to.
Mange mænd tror, at de mister alt ved at blive opereret. Det har jeg svært ved at forstå. Jeg mistede ikke alt, og slet ikke min manddom. Det vigtigste for mig, var at få kræften ud af kroppen.
Hvis potens er lig manddom, så findes der jo et håb for at få den tilbage. Det kan man få på mange måder. Jeg ved godt, at alle ikke er lige så heldige som mig, men det er værd at huske, at det også har sine fordele. Jeg kan jo spille lommebilliard, uden det sviner. Det er stadig en mærkelige følelse at mærke, at der sker noget, men uden der kommer noget ud.
Jeg synes, der er alt for lidt oplysning om, at prostatakræft også kan ramme mænd mellem 50-60. Jeg ville ønske alle kunne få det fundet i tide. Bare se på mig, jeg har det godt. Ifølge mig vil screening være en fantastisk idé. Jeg var ikke taget til læge, hvis jeg ikke havde ondt i ryggen. Det kunne nemt have spredt sig hos mig, og så er det ikke sikkert, at jeg ville kunne leve det liv, jeg gør i dag.