Det koster mig 970 kroner at ordne konen.
Lars Emil Hinrichsen, prostatakræft som 47-årig
Tilbage i 2015 var jeg hos lægen, fordi jeg troede, jeg havde fået blærebetændelse. Tre år forinden havde jeg fået tjekket mit PSA-tal, fordi jeg vidste, at der var prostatakræft i min familie. På det tidspunkt var der ikke noget, men sådan var det desværre ikke nu. De målte mit PSA-tal til 7,2, og så vidste jeg godt, hvad klokken havde slået.
Jeg gik til undersøgelser i Randers, det var også her, jeg fik taget mine biopsier. Der var kræft i fire ud af ti af dem. Randers er nu blevet byen for dødsdommen for mig. Det har fuldstændig ødelagt mit forhold til den. Når jeg kører forbi skiltet ude på motorvejen, hvor der står Randers C, får jeg stadig gåsehud.
Operationen har ændret vores sexliv radikalt. Jeg fik en ikke-nervebevarende operation, så der er helt slukket i nedre regioner. Det var meget nemt at smide håndklædet i ringen på det tidspunkt, men jeg vidste godt, at hvis jeg først gjorde det, så gik det først i smadder. Jeg bruger en sprøjte, hvor jeg stikker mig selv i skaftet af penis – nogle gange gør min kone det også. Det at stå der med en nål i fyren er fandme en speciel oplevelse. Det føles lidt som om den store hanløve pludselig er blevet en lille huskat. Derudover er det jo langt fra gratis. Det kan koste mig op mod 970 kroner at ordne konen.
Selvom det hele er mere bøvlet, er vi ikke mindre sammen, end vi var før. Det er bare på en anden måde. Vi er blevet mere intime, omhyggelige og langt mere nærværende.
Det er nu otte år siden, at jeg blev opereret, men det påvirker mig stadig meget. Jeg føler mig lidt som et helårsdæk. Jeg er et halvt produkt. Sommerdæk er til sommeren, vinterdæk er til vinteren. Nu er jeg bare et helårsdæk.
Vi har været åbne omkring mit sygdomsforløb. For selvom det er mig, der er syg, og mig der lider, så gør min kone også. Hun blev mere end bare en partner. Hun blev min læge, sygeplejerske og psykolog. Jeg har det godt i dag og er kræftfri. Jeg husker mig selv på, at livet vejer højere end senfølgerne, men sådan har jeg ikke altid haft det. Førhen troede jeg kun på død og ødelæggelse.
Det er vigtigt for mig at sige, at du, kære mand, ikke skal komme for sent til bussen. Der er 4.500 mænd om året, der får konstateret prostatakræft, og mange kan blive helbredt, hvis de kommer til læge i tide og stadig have et velfungerende liv. Jeg ville ønske, vi kunne få indført national screening. Systemet skal huske, at det ikke er et spørgsmål om, hvad det koster samfundet, men hvad det koster hvert enkelte menneske.